Ugen der gik

En sund snack

Sundt og lækkert knækbrød!

I dag har jeg bagt noget super lækkert knækbrød! Og ikke nok med at det smager godt, så er det også utrolig nemt at lave. Det er faktisk en opskrift jeg har brugt nogle gange efterhånden, mener den stammer fra Amo’s bagebog, ved dog ikke om min metode stadigvæk passer helt præcist med det som står i bogen. Men her får I hvert fald min version.

 

Det skal du bruge:

200 gr. hvedemel

60 gr. havregryn

60 gr. solsikkekerner

60 gr. græskarkerner

60 gr. sesamfrø

1½ tsk. salt

1 tsk. bagepulver

2 dl. vand

1¼ dl. olie

 

1. Bland ingredienserne sammen i en skål til en fast dej

1003779_10202774849552057_452697609_n

2. Rul dejen tyndt ud på to bageplader beklædt med bagepapir.

3. Skær dejen ud i de forme man nu ønsker.

1476265_10202774850032069_685567019_n

4. Evt. pensel med lidt vand og drys med fx birkes eller anden frø.

5. Ind i en forvarmet ovn (200°C varmluft) i ca. 20 min. (OBS! Husk at tjekke til dem undervejs, de skal tages ud så snart de er en lille smule gyldne, de kan nemlig nemt komme til at få for meget, og så smager de hurtigt brændt.)

Og sådan kommer de så til at se ud!

1472919_10202774848512031_1459528455_n

Jeg vælger at sætte dem over på en rist, så snart de kommer ud af oven, for at være sikker på at de bliver helt sprøde 😉

De er super lækre både som morgenmad eller mellemmåltid, og kan også sagtens bruges som et alternativ til chips, og dyppes i lidt hjemmelavet dip 😉

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik